Guide: Undgå disse typiske fejl på din landingsside

Har du styr på din landingsside? Den perfekte landingsside skal naturligvis være flot og indbydende, men frem for alt skal den kunne konvertere. Det kan være meget godt med professionelle billeder, knivskarp tekst og andre fine elementer, men hvis du ikke kan få brugerne til at købe dine produkter, skrive sig op til dit nyhedsbrev eller benytte de søgefunktioner, du har på siden, betyder en flot landingsside intet.

En landingsside kan tjene mange forskellige formål – men ikke på én gang. Det skal være tydeligt hvad brugeren kan bruge din side (og dine produkter) til. Læs med i dette indlæg, og tag derefter et kig på din landingsside med friske øjne – forhåbentlig finder du inspiration til forbedring…

Hvad er en landingsside?

En landingsside er den side, som gæsterne lander på, når de kommer ind på din hjemmeside. I udgangspunktet fungerer alle sider – også undersider – som landingssider, for de er jo alle sammen indgange til din hjemmeside. Hvis en underside kan søges frem i Google, så er den også en landingsside.

I dette indlæg tænkes landingssider dog primært som de sider, du aktivt ønsker, at gæsterne på din hjemmeside skal komme ind på. Det vil ofte være forsiden, men muligvis også udvalgte produktsider og sider med tips, guides etc.

Tænk altid over hvad formålet er med din (landings)side. Hvad skal brugerne gøre, når de kommer ind på din side? Skal de straks gå i gang med at putte varer i indkøbsvognen? Skal de bestille et møde, en behandling eller noget helt tredje? Skal de deltage i en konkurrence eller skrives sig op til dit nyhedsbrev? 
Tænk altid over hvad formålet er med din landingsside. Hvad ønsker du at brugerne skal gøre, når de kommer ind på din side?
Det er vigtigt, at du tænker over den digitale kunderejse på din hjemmeside, og på denne rejse repræsenterer landingssiden / landingssiderne det første skridt.

Tænk altid over hvad formålet er med din (landings)side. Hvad skal brugerne gøre, når de kommer ind på din side? Skal de straks gå i gang med at putte varer i indkøbsvognen? Skal de bestille et møde, en behandling eller noget helt tredje? Skal de deltage i en konkurrence eller skrives sig op til dit nyhedsbrev? 

Det er vigtigt, at du tænker over den digitale kunderejse på din hjemmeside, og på denne rejse repræsenterer landingssiden / landingssiderne det første skridt.

Tag kunden i hånden

Når du planlægger kunderejsen på din hjemmeside, skal du tage kunden i hånden. Vil du have kunden til at klikke et bestemt sted, så gør det tydeligt. Der må ikke være noget at tage fejl af. Jo mere konkret du kan planlægge kunderejsen desto bedre. Planlæg rejsen ned til mindste klik, så er du godt på vej.

Hvis en bruger ser en annonce for et par flotte sko på din webshop, så nytter det ikke noget, at kunden lander på forsiden, når vedkommende klikker på linket. For hvor blev de flotte sko pludselig af? ”Skal jeg selv finde dem på siden?” tænker kunden måske, men det er de færreste kunder, der gider brug tid på den slags. På internettet er der tempo på indkøbsturen, og man kan lynhurtigt være ude ad døren igen.

Forbrugere eller dovendyr?

Internettet har gjort os dovne. Vi gider i udgangspunktet ikke at bruge tid på at orientere os på en ny hjemmeside. De relevante informationer skal helst være indlysende, for ellers smutter vi bare igen. Du skal have et meget unikt og eftertragtet produkt, hvis du skal kunne holde på kunderne, selvom du har en dårlig hjemmeside. Den generelle tendens er nemlig, at kunderne bare finder et andet sted at handle…

Brug dine overskrifter aktivt

Hvad skal du så have med på din landingsside? Svaret er naturligvis det, som kunden efterspørger. Er landingssiden optimeret mod sandaler, så skal der naturligvis være sandaler på siden. Det nytter ikke at begynde med en længere tekst, hvori du fortæller hele din livshistorie. Tænk over hvad der er vigtigt for kunden, og hvorfor kunden har klikket sig ind på din side i første omgang.

Det kan skam være en rigtig god idé, at du har lange, unikke tekster på din landingsside – specielt hvis de er fyldt med velvalgte søgeord. Det er nemlig sådan du kan lave søgeordsoptimering, og få gode placeringer hos Google, men denne type tekster skal gemmes væk nederst på siden, og må altså ikke være det første brugeren møder.
Husk de gode overskrifter, og kom kundernes indvendinger i forkøbet.
Er din landingsside rettet mod sandaler, så kan du passende vise nogle af dine bedste produkter frem, for det er jo netop det, brugerne forventer. Sørg for at lede brugeren til en konkret handling. Har du billeder af konkrete modeller, så skal man naturligvis komme til netop disse modeller, når man klikker på billedet. Du kan også give brugeren mulighed for at vælge mellem sko til herrer, damer eller børn.

Husk de gode overskrifter, og kom kundernes indvendinger i forkøbet. Tilbyder du fri fragt, så gælder det naturligvis om at gøre opmærksom på det. Undgå generiske overskrifter som ’billige sko’ og vælg i stedet en overskrift som ”Forkæl dine fødder med sko fra [skomærke]”. Vil du blive bedre til at skrive overskrifter, så læs mere om fængende overskrifter her.

Er det ikke en skobutik du driver, men derimod en tømrerforretning, så kan du f.eks. benytte billeder af de opgaver du udfører sammen med en relevant overskrift samt en opfordring som ’bestil et uforpligtende tilbud her’

Du kan løse kundens problem

Når potentielle kunder bevæger sig ind på din hjemmeside, er det vigtigt, at du står klar til at gribe muligheden for et salg. Du skal overbevise kunden om, en han eller hun behøver dit produkt eller den ydelse, du tilbyder. Kunderne ved måske ikke, at de har et problem, men det ved du, og du står tilmed klar til at løse det.

Fortæl hvor gode dine produkter er, fortæl hvorfor kunden har brug for dem, og fortæl hvorfor det netop er din forretning, som kunden skal benytte.

Brug andre tilfredse kunder til at opbygge tillid – det smitter

Hvad kan du gøre for at præge kundens beslutningsproces? Hvis din kunde har indset, at hun faktisk mangler dit produkt, hvad holder hendes så tilbage fra at købe det? Måske bliver hun usikker på, om produktet nu også holder hvad det lover, eller værre endnu; måske er din hjemmeside bare en fup-hjemmeside, som hun ikke tør bestille fra…

Et element, som kan spille en stor rolle for den digitale købsproces, er det såkaldte ’social proof’ – at andre købere fortæller, at de er glade for webshoppen og det produkt, de har købt. Et ’social proof’ er ofte en anmeldelse af et konkret produkt, eller en udtalelse fra en tilfreds kunde, som roser din virksomhed.

Mange webshops inddrager et ’social proof’, da de gode oplevelser smitter. Kan du se at tidligere kunder er glade for deres oplevelse, så er det også lettere at lægge produkter i indkøbskurven og fortsætte til kassen.
Et ’social proof’ er ofte en anmeldelse af et konkret produkt, eller en udtalelse fra en tilfreds kunde, som roser din virksomhed
Forskellige former for social proof er desuden med til at underbygge, at der ikke er tale om en fup-side (selvom det naturligvis ikke kræver det store arbejde at benytte falske profiler til at skabe illusionen af et social proof).

Har din hjemmeside gode anmeldelser på Trustpilot, så kan du med fordel inddrage dem på din side, men ellers fungerer det også godt, hvis du selv kan få udtalelser fra virkelige personer. Det idelle er 5-10 udtalelser fra tilfredse kunder.

Sørg for at kundernes udtalelser omhandler noget konkret, som andre kunder kan forholde sig til. Hvis du indsamler en større mængde udtalelser, kan du nemt udvælg dem, der beskriver det, du gerne vil være god til: Er det den hurtige levering? Er det priserne? Er det din høje kundeservice? Find dem der rammer plet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Om siden

Arbejder du med online marketing? Her på siden finder du inspiration, tips og trends, som du med fordel kan benytte i dit digitale arbejde. Du kan bl.a. få idéer og vejledning til markedsføring på Facebook, LinkedIn og Google samt tricks til Email-marketing.

Sitemap
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram