At skrive en god overskrift er altafgørende for at du kan lokke kunder ind i din digitale butik. Først når kunderne (brugerne) er blevet fanget af din overskrift kan du introducere dem for dit produkt. Undersøgelser viser nemlig at:
Hele 80% af brugerne kigger udelukkende på overskriften, og vurderer herudfra om de ønsker at læse mere.
Du kender det sikkert også selv: Kommer du forbi en kedelig eller intetsigende overskrift, så er det svært at finde argumenter for at klikke på den. Du gider ganske enkelt ikke bruge tid på at undersøge, hvad der gemmer sig bag overskriften. Netop af denne grund er det utroligt vigtigt, at dine overskrifter / titler sidder lige i skabet. Kun på denne måde kan du lokke potentielle kunder indenfor...
TIP: Vil du gerne vide mere om den gode overskrift, så kan du med fordel læse Christina Klitsgaards tips og tricks. Christina Klitsgaard kan godt kaldes en ekspert på området, og du kan læse mere om hende
her. Det skal lige bemærkes, at Klitsgaards materiale primært har fokus på landingssider, men mange af principperne kan sagtens bruges mere generelt, når du skal lave en god overskrift.