Lynguide: Skriv bedre tekster på disse 3 platforme

Tekster til forskellige medier: Der findes et hav af forskellige platforme, som du kan bruge, når du skal kommunikere til din målgruppe. ”Lige meget” tænker du. ”Man kan da bare skrive én tekst, og så ellers kopiere den ud på alle sine kanaler, ikke?”

Jo, det kan man da sagtens, skal svaret lyde herfra. Det kommer bare ikke til at give lige så gode resultater, som hvis du skræddersyr din tekst, så din kommunikationsform og dit budskab passer til den enkelte platform.

Kan vi blive enige om, at der er forskel på et nyhedsbrev og et Facebook-opslag i forhold til mængden af tekst? Det kan vi forhåbentligt, men vigtigere endnu, så er der også er stor forskel på måden, som man skal skrive på, for at ramme sin målgruppe bedst muligt.

Netop disse forskelle skal vi se nærmere på i de følgende 3 afsnit. Her får du nemlig en række enkle og konkrete tips til hvordan du optimerer dine tekster til henholdsvis Facebook, nyhedsbreve og blog.

Inden vi går i gang, så bringer vi en advarsel: Alt du har lært i skolen om at skrive gode tekster, skal skylles direkte ud i lokummet. Tak til 10 fede år i folkeskolen…

Nå, nu er tavlen visket ren, og vi kan gå i gang med åbent sind.

Ingen grund til at trække spændingen længere. På Facebook er nøgleordene ”kort og godt”. Jeg har naturligvis ikke taget din tid, for at fortælle dig, at dine tekster skal være kortere på Facebook end i et nyhedsbrev – bare rolig.

Det, jeg gerne vil give videre, er netop vigtigheden af at tvinge dig selv til at slå din gamle dansklærer helt ud af hovedet, og skrive totalt modsat af alt hvad du har fået tæsket ind i dansktimerne gennem hele din skolegang.

”Jamen jeg fik altid 12 i dansk og diktat”. Og det er suverænt, men ubrugeligt på Facebook. Skyd ikke budbringeren her.

Selvfølgelig er det vigtigt at man staver korrekt, og nej din skoletid har ikke været spildt. Men du skal ikke gå nær så meget op i den gode sætning, som du skal gå op i at fange opmærksomhed.

Opmærksomheden hos din målgruppe er svær at fange i den evige tæppebombning af reklamer. Jeg vil våge den påstand, at vi forbrugere har opnået en vis immunitet overfor reklamer. Vi er blevet bedre til at sortere i de mange indtryk, vi får, og vi gør det ganske ubevidst.

Så hvad skal du gøre for at fange dine potentielle kunders opmærksomhed? Du skal lære dem at kende, og nævne det de tænder på så tidligt i opslaget som muligt.

2 fiktive eksempler for en festival:

1. Nye navne på plakaten næste år
Vi er enormt stolte af at kunne præsentere nye navne på plakaten til næste år.
Det har været længe undervejs men nu kan vi endelig præsentere Katy Perry og Dizzy Miss Lizzy på næste års plakat. Billetterne koster kun 995 kr. indtil d. 31. oktober.

2. KATY PERRY OG DIZZY MISS LIZZY!!
Billetter koster kun 995 kr. Køb inden prisen stiger d. 31. oktober.
Vi har ventet i spænding og kan nu endelig afsløre et internationalt navn af kaliber osv. osv. osv.

Jeg erklærer mig gerne skyldig i en rimelig grad af udpensling her. Og når vi nu er i gang med indrømmelser, så er ovenstående eksempel faktisk ikke så fiktiv igen.

Blandt mine kunder har jeg to festivaler, og for nogle år siden lærte jeg (på den hårde måde), hvad der virker og hvad der ikke virker. Det er naturligvis opslag to, der trækker flest opslag.

Da jeg første begyndte at eksperimentere med ovenstående, fandt jeg ud af, at der i snit kom 3 gange så mange interaktioner med mine opslag. Jeg behøver vel næppe nævne, hvor stor organisk spredning sådan nogle interaktioner giver i forhold til opslag 1?

- Kom til sagen indenfor de første to linjer
- Afliv den indre dansklærer
- Kend din målgruppe og slå på det de tænder på

Vi springer til en diametral modsætning til Facebook – i hvert fald når det gælder mængden af tekst. Faktisk har de to platforme mange ting til fælles, for begge steder handler det om at fange opmærksomhed og interesse hos modtageren.

Emnefeltet er ufattelig vigtigt. Det er det, din modtager bliver mødt af som det første, når han får en mail fra dig. Læg derfor rigtig meget tid i at skrive et emne, der vækker nysgerrighed. Det er det, der er afgørende for, om din modtager læser resten af dit i øvrigt geniale nyhedsbrev, som du har knoklet for at strikke sammen.

Omvendt er alt arbejdet spildt, hvis de sletter mailen lige så hurtigt, som du har sendt den.

Det næste modtageren kommer til er overskriften. Her skal du sælge lysten til at læse videre (og ikke lysten til at købe dit produkt). Dine produkter vil for det meste sælge sig selv, hvis du har fået læseren med så langt.

Eksempel fra det virkelige liv:

Jeg har haft en kunde gennem mange år, der sælger brugskunst. Da vi begyndte at have fokus på emnefelt og overskrifter, kunne vi præsentere en gennemsnitlig stigning af salget på 15% – 20% på de produkter som blev nævnt i nyhedsbrevet. En lækker case og et helt banalt eksempel, som illustrerer hvorfor man skal bruge penge på online marketing.

- Brug størstedelen af din tid på emnefeltet
- Brug næsten lige så meget tid på overskriften
- Tag læseren i hånden. Fang dem med en krog og træk langsomt og sikkert i land

Sidste platform for online marketing bliver nærmest helt meta: Du skal læse om, hvordan man skriver et godt blogindlæg i et blogindlæg. Brug hele denne artikel som inspiration.

Jeg har brugt rigtig mange timer på at lære af de helt store spillere på markedet. Mine blogindlæg bliver derfor en stor pamflet af forskellige skrivemåder. En ting der dog går igen hos de fleste marketingkanoner: Skriv appetitligt og gør teksten læsevenlig.

Igen skal vi kaste alt det vi har lært i dansktimerne ud ad vinduet. I et blogindlæg eller en online artikel skal man ikke være nærig med afsnittende. Skriv gerne i talesprog. Stil spørgsmål og besvar dem og snig en fed tekst ind eller lidt kursiv i ny og næ.

Nej, her taler jeg ikke om at skrive om sidste nyt i den store verden. Jeg taler om at skrive så modtageren hele tiden føler, at der kommer noget nyt på bordet. På den måde holdes appetitten og igen køber læseren lysten til at læse videre.

Som med så meget andet i livet, er det at skrive gode tekster ikke medfødt hos nogen i hele universet. Det er tillært, og det er min sidste opfordring herfra. Kast dig ud i det. Skriv nogle tekster og vær så din egen kritiker:

- ”Kan jeg korte 25% af det her Facebookopslag?”
- ”Får min modtager lyst til at åbne det her nyhedsbrev med emnefeltet?”
- ”Jeg har skrevet en genial artikel og øst ud af min store erfaring, men er teksten appetitlig og læsevenlig?”