Om ThomasGeorgi.dk

Velkommen til ThomasGeorgi.dk – hjemmesiden hvor jeg blogger om online marketing. Mit navn er Thomas Georgi, og jeg har gennem en årrække beskæftiget mig med med online marketing, websites, grafisk design og meget mere. Siden 2008 har jeg drevet mit eget digitale bureau, Georgi.dk, hvor jeg hjælper kunder med digitale opgaver af enhver slags.

Med afsæt i mine mange års erfaring fra branchen ønsker jeg at dele mine oplevelser og erfaringer, så du kan blive klogere på online marketing. Her på siden skriver jeg om teknikker, konkrete værktøjer og programmer, som jeg anvender i mit daglige arbejde. Disse teknikker, værktøjer og programmer er naturligvis testet og gennemprøvet, og anvender du dem korrekt, kan du hurtigt styrke dine kompetencer indenfor online marketing.


Sådan kan du bruge siden

Online marketing handler om markedsføring gennem digitale medier som Facebook, Google, Instagram og LinkedIn samt den opmærksomhed, du kan generere gennem hjemmesider og nyhedsbreve. Online marketing giver dig masser af muligheder, som den gammeldags markedsføring ikke kunne klare. Vil du gerne blive bedre til online marketing? Følg med her på siden, hvor du kan blive meget klogere på aktuelle emner og konkrete forslag, der kan skaffe kunder i din butik.

Uanset om du selv har arbejdet med online marketing gennem en årrække, eller om du er helt grøn indenfor feltet, så finder du nyttige informationer og spændende idéer her på siden. Er der et emne, som du er særligt interesseret i, er du også meget velkommen deltage – du kan enten kommentere på de enkelte indlæg eller skrive til mig direkte på thomas@georgi.dk.

Om siden

Arbejder du med online marketing? Her på siden finder du inspiration, tips og trends, som du med fordel kan benytte i dit digitale arbejde. Du kan bl.a. få idéer og vejledning til markedsføring på Facebook, LinkedIn og Google samt tricks til Email-marketing.

Sitemap
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram